Dårlig søvn giver forringet livskvalitet

De fleste har brug for ca. 8 timers god søvn (varierende fra 5,5 – 10 timer) for at kunne vågne friske og veludhvilede om morgen. Desværre er der mange, som ikke får den nødvendige dybe søvn, og derfor dagligt må kæmpe med de negative bivirkninger: dårligt humør, lettere irritable, dårlig koncentrationsevne, dårlig hukommelse, nedsat stress-tærskel, forringet indlæringsevne, reduceret præstationsevne m.v. Længere tids manglende søvn vil forstærke de negative følgevirkninger og immunforsvaret vil blive svækket .

 

Snorken er nok den mest udbredte grund til dårlig søvn, men der er en række andre forhold, som kan forstyrre søvnen. Som regel begynder snorkeproblemer efter puberteten og herefter udvikler de sig med alderen (op imod 60% i alderen 40 -69 år snorker). Udover alderen er der en lang række livsstilsforhold, som påvirker kvaliteten af søvn i negativ retning: For meget mad, alkohol og røg, stress, en snorkende ægtefælle, skiftende arbejdstider, døgnrytmeforstyrrelser ved jetlag m.v. De seneste årtier har kvinderne i stigende grad påtaget sig traditionel ”mande-levevis” og dette har betydet, at vi nu ser stadig flere kvinder, som rammes af traditionelle ”mande-sygdomme”, som bl.a. inkluderer snorken og søvnapnø.

Ved søvnapnø forstyrres søvnen og iltindholdet falder i blodet falder. Stresshormon niveauet stiger og der er risiko for alvorlige sygdomme. Flere studier har vist risikoen for forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme sukkersyge og depression stiger ved ubehandlet søvnapnø.

Ubehandlet søvnapnø giver nedsat tolerance overfor stress og depression. De hyppigste symptomer ved søvnapnø er træthed, hovedpine hukommelses og koncentrationsbesvær.

 

 

Søvnforstyrrelser kan være farlige og skal derfor tages alvorligt. Undersøgelser viser således, at personer med ubehandlet søvnapnø (pause i vejrtrækningen under søvn) chokerende ofte er involveret i trafikulykker. Især ved langvarig ensformig kørsel er der en forøget risiko for træthed og koncentrationsbesvær dette kan give anledning til af føreren falder i søvn bag rattet. For hele EU er der retningslinjer for patienter med søvnapnø. For erhvervs chauffører (specielt personbefordring er der specielle regler) men også for piloter lokoførere og skibsførere er der retningslinjer. Men dette bør på ingen måde afholde nogen fra at blive undersøgt da risikoen for hjertekarsygdomme mm og risikoen for at komme til skade i trafikken eller beskadige andre er er stor.

Hvis man har symptomer bør man opsøge en Øre-, næse- og hals læge og få lavet en søvnregistrering (CRM Cardio Respiratorisk Monitorering) som skal indeholde: Næsekateter pulsoximeter bryst- og mavebånd.

 

Hvad kan man selv gøre?

 

Har man søvnapnø kan man tabe i vægt hvis man er overvægtig.

Dyrke motion

Undgå at indtage spiritus før sengetid apnøer bliver værre ved alkohol indtagelse (man snorker også mere)

Sove på siden, undgå rygleje

Nedsæt rygning, helst stoppe helt

Undgå visse medicin typer: Sovemedicin angstdæmpende beroligende medicin morfin præparater har en påvirkning, antidepressiva ss Cipralex giver ikke forværring af apnø.

 

 

Apnø mini-testen er udarbejdet med sigte på at give læger et værktøj til hurtigt at bedømme, om en patient har søvnproblemer, der vil kræve henvisning til en specialist med sigte på udredning og behandling.

 

Apnø mini-test